Parterapi

 

OBS: AKTUELT TAGER JEG IKKE NYE PAR IND TIL PARTERAPI

Parterapi kan være for jer der bakser med noget, der gør hverdagen svær, eller til jer der ønsker at tage hånd om ting, der kan udvikle sig til noget problematisk. Jeg møder jer som en del af forløbet også individuelt, og jeg vil til den første samtale tydeligt forklare, hvordan samtalerne foregår og gøre det tydeligt hvad I kan forvente undervejs.

Emotions Fokuseret Terapi

Den metode jeg bruger i parterapi er primært Emotions Fokuseret Terapi (EFT). Det er en metode, der fokuserer på de følelser, der er i spil hos hver af parterne. Vi kigger sammen på de mønstre og den adfærd, der er blevet problematisk.  Vi kigger på kommunikationen i parforholdet og på de følelser, der i nutid og fra fortid er i spil. Ved at åbne op for de følelsesmæssige oplevelser, bliver det muligt at tale mere ærligt og åbent om, hvad der trigger og trigges hos parterne hver især.

Der skabes forståelse og forbindelse

I løbet af forløbet bliver det muligt at begynde at ”træde dansen” i kommunikationen på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Følelser og behov kan udtrykkes på en ny måde, der er med til skabe forståelse, medfølelse, forbindelse og nærvær.

Lettere at spotte, når konflikten udvikler sig

Mange oplever, at de ved hjælp af samtalerne bliver mere åbne overfor hinanden. Flere siger også, at de lettere får øje på, når en konflikt er ved at udvikle sig og får lettere ved at stoppe op og bevæge sig i en mere hensigtsmæssig retning. Hen mod mere nærvær og bedre forbindelse og væk fra konflikt og fremmedhed overfor hinanden.

Konflikter er naturlige

Det er helt naturligt, at et parforhold over tid kan blive konfliktfyldt. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at parforholdet er dårligt men mere at noget er blevet fastlåst, og at svære følelser er kommet i spil.

Hurtig handling

Her kan I hurtigt få tid til den første parsamtale, så I kan komme i gang med at tage hånd om det, der er svært mellem jer og igen få mere nærhed og lethed i hverdagen.

 

 

Telefon

20222871

Email

kontakt@psykologmettesloth.dk

Addresse

Store Kannikestræde 18, 1169 København K