Hej, mit navn er Mette
Jeg hedder Mette Sloth og jeg er psykolog. Der er en sandsynlighed for, at du har søgt på skyld, skam, smertehåndtering eller compassion, når du er landet her på min side. Mange mennesker er ramt af en lidelse, der kan give smerter eller gener i kroppen og i sindet. Ved hjælp af en compassionfokuseret tilgang vil jeg gerne hjælpe dig med at få det bedre.
I 15 år har jeg arbejdet som psykolog. Min erfaring dækker bredt fra smerte- og sclerosepatienter til mennesker med høj grad af skyld, skam eller selv-kritik. Jeg ser klienter med forskellige typer af smerteproblematikker, angst, depression, stress, eksistentielle udfordringer og udfordringer med at kunne følge med i livet på en måde, der er god for dem, og hvor der er plads til medfølelse for dem selv. Verden er travl, og vi kan have svær ved at følge med. Det kan være givtigt at lære at sætte tempoet ned for der at opdage, at jo mere vi sætter tempoet ned – også for bekymringer – desto mere tid og nærvær får vi.
Compassionfokuseret terapi er en retning, der er grundigt forsket i og som verden over er anerkendt som en evidensbaseret og effektiv terapiform. Den står på skuldrene af tilknytningsteori, kognitiv psykologi og bl.a. evolutionsteori, og den er præget af en buddhistisk vinkel. Der gøres ofte brug af meditationer og mindfulness som noget der kan medvirke til at rumme og møde svære ting fra tidligere i livet eller i nutiden.
Arbejdserfaring har jeg fra tværfaglige smerteklinikker, Scleroseforeningen, og fra virksomheder mod fokus på at hjælpe mennesker i arbejde efter kortere eller længere perioder med sygemelding. Jeg er autoriseret af psykolognævnet. Efterfølgende har jeg videreuddannet mig primært indenfor retningen Compassionfokuseret terapi. Jeg opdaterer løbende min viden ved at deltage på konferencer og i supervision.
Vi kan som mennesker blive bange for, at der er ting vi ikke kan rumme, og vi kan føle os overvældede og utilstrækkelige. Terapi der kan været et effektivt rum til at tage hånd om det svære og få det bedre.
Telefon
20222871
kontakt@psykologmettesloth.dk
Addresse
Store Kannikestræde 18, 1169 København K